Om dette arrangement
Lørdag på Loftet: Kim Fupz og Vitello (venteliste)
OBS: Da alle pladser er taget, har vi lavet et ekstra arrangement til jer! Det er samme dag d. 25. maj kl. 13.00.
Book din gratis billet til arrangementet kl. 13.00 på vores hjemmeside
Om ’Vitello’ universet
De sjove Vitello bøger handler om den frække og fantasifulde Vitello, der er fuld af gode og knap så gode idéer. På mange måder er det helt okay at være Vitello. Han får masser af spaghetti med riveost. Han har sine to gode og irriterende venner Max og Hasse og han er for det meste også venner med møgungen William. Men Vitellos far er en sjuft, som man ikke ser meget til. Det er Vitello træt af. Så kan man heldigvis gå på jagt efter en far, lyve, eller beslutte sig for at gøre alting baglæns.
Vitello bøgerne er skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Niels Bo Bojesen. Vitello filmene er instrueret af Dorte Bengtson.
Glæd dig til at tilbringe nogle skønne timer i selskab med Kim Fupz og Vitello.
Praktisk
Arrangementet er anbefalet til børn mellem 4-9 år. Det finder sted på Hovedbibliotekets nye arrangementsetage LIVE på Hovedbibliotekets 4. sal. Det er gratis at deltage, men nødvendigt at reservere en billet på forhånd til både børn og voksne.
Om ’Lørdag på loftet’
’Lørdag på loftet’ er Hovedbibliotekets nye tilbud til familier. Her foldes tidens børnebøger ud i levende møder mellem litteratur, fortælling, film, live-tegning og musik.