BØRSEN ER BRÆNDT: Litteraturens ikoniske ildebrande

Det er sært at se Københavns skyline uden Børsens karakteristiske dragespir, der trods sine imponerende 400 år, havde overlevet alle de store københavnske brande.

Således også Københavns brand i 1728: Den største ildløs, der nogensinde har hærget hovedstaden og som ødelagde mere end en fjerdedel af byen og gjorde omkring hver femte københavner hjemløs. Det skrev den store islandske Nobelpristager Halldór Laxness om i sin roman ’København brænder’ fra 1946, der afslutter trilogien ’Islands klokke’.

Her ser den lærde islænding Arnas Arnæuis ilden fortære hans livsværk af sjældne, indsamlede håndskrifter og manuskripter: ”Der er de bøger som man aldrig og ingen steder får magen til lige til dommedag,” konstaterer han. I hans hjerte raser kærlighedssorgen stærkere end flammerne.

Børsen gik også fri da naboen, selveste Christiansborg Slot, brændte i 1884. Forfatteren og journalisten Herman Bang var blandt tilskuerne og skrev en af danmarkshistoriens mest ikoniske avisreportager om ’Branden’:

"Jeg vil forsøge at skrive saa rolig som muligt. Men naar jeg løft er Øinene, ser jeg en ustanselig Ildregn af Gnister falde tæt udenfor Vinduerne, og de bestandige Knald fra det brændende Slot naar mine Øren som Knald af en Tirailleurild. Man skriver med rystende Haand og sydende Hoved," indleder han sin tekst, der kan læses i samlingen ’Fortællinger og kortprosa 1877-1907’ fra 1991 eller på eReolen i samlingen 'Branden - Reportager'.

Fiktive ildebrænde har også raseret københavnske bygninger i klassiske fortællinger. I J.P. Jacobsens fantastiske novelle ’Mogens’ fra 1882 kan man læse en hårrejsende skildring af hovedpersonens forsøg på at redde sin forlovede ud af et brændende hus:

"Alting var Røg, Ild og Forvirring, Raaben, Banden, Tagsteen, der raslede ned, Øxehug, Træ, der splintredes, Ruder, der klirrede, Straaler, der hvislede, spruttede og pladskede, og mellem Alt dette Pumpeslagenes regelmæssige, dumpe Hulken. Møbler, Sengeklæder, sorte Hjelme, Stiger, blanke Knapper, oplyste Ansigter, Hjul, Reb, Seildug, underlige Instrumenter; Mogens styrtede mellem det, over det, under det Altsammen, fremad mod Huset."

Mogens kaster sig ind i flammerne, men kan han redde sin Kamilla?

Anderledes passiv forholder Ole Jastrau sig i Tom Kristensens roman ’Hærværk’ fra 1930. Jastrau er drukkenboldjournalisten på deroute, der ser sin egen lejlighed gå til i flammer, mens han står i vinduet hos sexarbejderen Sorte Else på den anden side af gaden:

”Og i det samme blev han stående, blændet af et flammerødt, uroligt skær, af lange, slikkende flammetunger uden for vinduerne. Brændte det nedenunder? Var de allerede omspændt af flammer? I en skål af ild? Eller brændte det overfor?”

Sådan tænker Jastrau mens han står med åben mund og stirrer: ”’Det brænder ovre hos mig,’ sagde han sagte.”

Til sidst har vi en af verdenslitteraturens helt store helte, der både har været brandmand og brandstifter! Der er naturligvis tale om Anders And, der i det allerførste danske Anders And-blad fra 1949 blev fyret fra brandvæsnet i den klassiske historie ’Anders And som brandmand’, der bl.a. kan læses i den store jubilæumsbog ’Anders And 70 år’ fra 2019. Og så kan man samtidig snuppe Guldbog nr. 5 (udgivet i 1988), hvor Anders And får et gok i nøden og bliver manisk ildspåsætter i historien ’Ild på hjernen.’