Tag med Saga på eventyr

03.07.23
Inspiration til sommerens ferielæsning for børnefamilier

Måske kender I allerede Saga Louise Larsen? Hvis ikke, så anbefales det hermed at lære hende at kende, for hun er et skønt bekendtskab.

Saga er 5 år og bor sammen med sin mor og far i et lille rækkehus. Vi følger Saga i små genkendelige hverdagshistorier som fx første gang hos frisøren, ønsket om et kæledyr, at være nervøs men modig, få nye venner og meget mere. Vi er med i hverdagens store spørgsmål & tanker samt små & store følelser for børn i Sagas alder.

Bøgerne om Saga er skrevet af Josefine Sundström og illustreret af Emma Göthmer, og der er indtil videre 5 bind i serien.

En varm og sjov højtlæsningsbog for de 5-8 årige med korte historier og fyldt med skønne illustrationer, som er med til at give historierne liv og gøre bøgerne egnede til den første længere højtlæsning efter billedbøgerne.

Bøgerne om Saga findes også som ebog og lydbog på eReolen Go!

God læselyst

Pia (børnebibliotekar)

Materialer