Vilde væsner - Damhesten

Vilde væsner fortæller historier og sagn om mennesker, dyr og fantasivæsner fra mytologien, overtroen og folkeeventyrene.

Hør podcasten Vilde væsner

Dam-hesten er en mystisk hest

Dam-hesten kan hjælpe dig hvis du skal over på den anden side af en å hvor der meget vand, men du skal passe på hvad du siger når du sidder på hesten. For den er måske i virkeligheden en trold, og trolde kan ikke lide at høre snak om kirken, og præster og Jesus og alt sådan noget.

Folkemindesamler Evald

Historier om damheste dukker op mange steder i Danmark. Både i nord og syd og øst og vest. Det fandt Evald Tang Kristensen ud af, da han for 150 år siden tog rundt i Danmark og samlede folkemindehistorier om bl.a. damhesten ind. Han gik simpekthen rundt i en masse små landsbyer og spurgte folk om de ville fortælle ham historier og sagn om deres landsby. Det blev til en lang række fortælling om de vilde væsener og mystiske hændelser, der var sket lige præcis der. Sjovt nok så var der historier  der gik igen også selvom landsbyerne lå langt fra hinanden.

Forfatteren Kenneth Bøgh Andersen har i 2024 lavet et opslagsværk Danske Sagnvæsener med baggrund i folkemindesamlerne Just Mathias Thiele og Evald Tang Kristensens arbejde.

Link til interview med Kenneth Bøgh Andersen

Ny podcastserie Vilde væsner

I podcastserien ”Vilde væsner” præsenterer Københavns Biblioteker historier og sagn om mennesker, dyr og fantasivæsner fra mytologien, overtroen og folkeeventyrene for de yngste skolebørn.

Historierne er skrevet og fortalt af Claus Vittus for Københavns Biblioteker og præsenteres med lyd, musik og litteraturliste.

Musik: Epidemic Sound