Læseklub Outsideren

Læseklub for unge/voksne der er psykisk sårbare. Bibliotekaren Christine deltager i møderne som facilitator for den gode samtale og det trygge rum, som deltagerne har brug for.

Om læseklubben

Vi læser

Vi taler om et fælles læst værk og derudover er der plads til samtaler om både det svære og det lette i læseklubbens fortrolige rum.

Outsideren er "en frivillig brugerdrevet forening, hvor mennesker med psykiske lidelser producerer film, artikler og blogindlæg. Vi fortæller om smukke morgener, kriser og vejene tilbage til hverdagslivet.
Vores artikler, blogs m.m. henvender sig til alle – uanset om du har prøvet psykiske lidelser på egen krop, om du er pårørende, fagperson – eller bare interesseret. Outsideren er altid et talerør for mennesker, der har haft – eller har – psykisk lidelse."Læseklubben er startet i marts 2022 Læseklubben er blevet til i samarbejde med Foreningen Outsideren og har plads til flere medlemmer. 

Vil du tilmelde dig læseklubben? Kontakt Christine Nederlund

Sprog

Vi læser bøger på dansk. Men bøgerne kan komme fra hele verden.

Målgruppe

For unge/voksne der er psykisk sårbare. Lige nu er der 6 deltagere, så der er plads til flere. 

Praktiske forhold

Mødested

I Outsiderens lokaler i Heimdalsgade på Nørrebro.

Tidspunkt og dage

Vi mødes onsdage i lige uger kl. 12-13.30,

Valg af bøger

Indtil videre har vi bl.a. læst Sayaka Muratas Døgnkioskmennesket og Jordboerne, Hvis man begyndte at spørge sig selv af Adda Djørup, Dårlig karma af David Safier og Mosaik af Ellen Bache. Samt nydt højtlæsning af både digte og noveller af så forskellige forfattere som Thomas Oldrup, Emil Aarestrup m.fl.