Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
Gratis
Målgruppe
Voksne
Foredrag og debat

Debatmøde om bankernes indtjening og  magt

21.05.24
Peter Kovács taler om retsløshed og den manglende gennemsigtighed i bankverdenen.

Mødet vil blive åbnet af Bankkundernes Landsforenings jurist og økonom Peter Kovács.

 

Peter Kovacs er cand. jur. og HD(U) og HD(O). Peter taler blandt andet på baggrund af sin bog ”Banker og bankkunder” fra 2020. Du kan også orientere dig på bankkunder.dk.

Peter Kovács vil kort gennemgå de 4,6 millioner danske bankkunders største udfordringer, hvorefter panelets enkelte medlemmer får ordet.

Arrangementet slutter med en debat om løsningsforslag.

Peters bog kan bestilles på Bibliotek.dk

Debatoplægget er følgende:

A1 - Bankerne har adgang til kundernes konti. Hverken loven eller domstolene beskytter befolkningen og virksomhederne imod, at dette bliver misbrugt.

A2 - Det er umuligt at sagsøge en bank, så længe man er kunde i den. Er vi økonomisk stavnsbundet til vores bankforbindelse, kan vi godt glemme alt om ret og retfærdighed

A3 - Det kan - på grund af sagsomkostningerne - slet ikke betale sig at sagsøge en bank for mindre end ca. kr. 200.000

A4 - Banker er sælgere. Ikke rådgivere. Formodningen er for, at de prioriterer deres egne interesser frem for deres kunders ditto


Samtidig med, at vi er retsløse, kender vi ikke den relevante pris i et HELkundeforhold


B1 - Der er ingen pris- og markedsgennemsigtighed i banksektoren

B2 - Intet menneske og ingen virksomhed kan beregne den eneste relevante pris (ÅOPN af parternes NETTOmellemværende) i et HELkundeforhold såfremt banken - foruden at opkræve renter og gebyrer - forlanger indlån for at bevilge udlån. 

B3 - Forrige punkter gælder så meget desto mere, hvis bankerne tvinger deres HELkunder til at købe produkter, som de ikke har brug for, eller kan få billigere hos andre banker (udbydere).

B4 - De enkelte HELkunder skal betale lige så mange forskellige ÅOPN af deres NETTOmellemværender med banken, som de har kontobevægelser. - ÅOPN kan være vilkårlig høj. f.eks. 24%, 1024% eller 2024% .... eller endog uendelig